hvordan vi får delt en kæmpe vandmelon

Astrid havde naturligvis udset sig den allerstørste - og derfor også bedste vandmelon til vores forfriskning. Den var imidlertid rigeligt stor til, at min lille praktiske schweizerkniv kunne klare opgaven. Vi gjorde derfor stop ved en landevejsshop med Equipment and tools for at købe en lidt større kniv. På forespørgsel om, hvorvidt der er restriktioner for, hvor stor en kniv man må færdes med, kiggede ekspedienten uforstående på os. Vi forsøgte at uddybe og forklare, at hvor vi kom fra, måtte man højst medbringe en lillebitte kniv... Ekspedienten gjorde endnu større øjne og spurgte, hvad man så gør, hvis man bliver overfaldet og om man så heller ikke måtte bære skydevåben??? Han turde ihvertfald ikke bo i sådan et land, og fortalte om sin bedstemor i Palm Springs, der ligesom alle andre hun kendte i byen havde en pistol. Politiet var ifølge vor ven ikke til for at beskytte folk, men til for at clean up the mess afterwards. Og i Florida er det i øvrigt fuldt legalt at bære våben, så længe man tydeligt kan se dem - nogle steder er det endda påkrævet at have våben i huset som nødvendig beskyttelsesforanstaltning.

Til sin kollega i kassen fortalte ekspedienten, at han netop havde mødt nogle meget cool guys fra Danmark, og dét til trods for at vort ærinde egentlig bare var at få skåret en vandmelon i både..  


Vi forlod butikken med den mindste kniv, vi kunne finde i et ellers imponerende sortiment af ret store og lange knive og dolke. Vi måtte undre os over kontrasten mellem dette udtryk for grundlæggende mistillid og den ivrige gæstfrihed og interesse, vi ellers møder alle vegne.. Og så er vi ret glade for netop at komme fra et land, hvor folk godt nok ikke er helt ligeså umiddelbart varmhjertede, men heller ikke hot tempered.

Ellers har dagen budt på sol og strand og badning på Floridas østkyst. Senere sekssporet motorvej (- tak for GPS!) til Miami, hvor vi netop har indlogeret os på et lille hyggeligt og historisk hotel i kvarteret Little Havana i byens centrum.