Tre fluer med ét smæk, og heldigvis ikke lige efter planen

Efter en meget dejlig dag på stranden ved Naples og godt solbrændte tog vi i dag nordpå mod Tampa. På vejen gjorde vi et stop ved Floridas eneste hus fra før den amerikanske borgerkrig (1861-65) og samtidig en gammel plantageejendom, der i dag fremstår som museum. Vi fik en fin rundvisning af en charmerende ældre herre. Huset - eller palæet blev opført i 1845 af major Robert Gamble, søn af en rig sukkerproducent fra det nordlige Florida. Da Gamble kom til området lidt syd for Tampa i 1844 var der jungle, men allerede året efter kunne han med slavers indsats høste de første sukkerrør. Imidlertid gik der på grund af flere orkaner og brand hele fem år før han fik en egentlig indtægt fra sin plantage, og han måtte efter tolv år opgive sit foretagende i det sydvestlige Florida. Det var før, det var muligt at forsikre sig og i øvrigt på en tid, hvor der i de rige plantageejerfamilier har været enorm kapital at tære af.

Som sagt en fin og lærerig rundvisning, hvor Ane, Bo og jeg og én anden familie havde rig lejlighed til at stille spørgsmål og kommentere. Der gik da heller ikke lang tid, før jeg kom i snak med Sandra fra Arkansas (i blå t-shirt på nederste billede). Hun skulle i første omgang vide, hvor gammel Ane var. Hendes egen søn, der ligeledes deltog i rundvisningen var nemlig 17 år og gik på highschool, hvor hun selv underviste i house economy, selvom hun efter sigende ikke brugte megen tid på hverken at sy eller lave mad... Videre viste det sig, at de boede på en farm, hvor de producerer ris og soyabønner, og Bo fik på klingende sydstatsamerikansk et  indtryk i vilkårene herfor i en snak med Sandras 67 årige far. Jeg kom i snak med sønnen, som skulle på college og studere landbrug, hvilket jeg selvfølgelig måtte høre lidt mere om.

De havde aldrig før mødt nogen fra Danmark, og spurgte snart om vi på Facebook kunne etablere en kontakt. Da de hørte om vore planer om at tage nordpå mod Chicago, blev vi straks inviteret til at komme og besøge dem, og Ane kunne jo i så fald komme med i skole en dag. Det synes vi var et meget fint tilbud - især fordi vi netop har håbet at kunne besøge en ganske almindelig amerikansk familie, en farm og en amerikansk skole - Tre fluer med ét smæk. Desuden ligger deres farm på vores rute op til Cape Girardeau, hvor vi skal besøge min fars barndomsven Bjørn og hans kone Sue.

Allerede en times tid senere, da vi fra bilen kom på nettet, var vi blevet inviteret som venner på Facebook, og her til aften har jeg samme steds chattet med Sandra, og vi har lavet endelig aftale om besøg på tirsdag. Det glæder vi os meget til...

Vi tænker samtidig, at amerikanernes imødekommenhed er imponerende. Dejligt med de nye relationer og spændende oplevelser, som det giver anledning til.