søndag den 27. marts 2011

Maden i USA

Nu hvor vi har været i USA i lidt mere end en uge, har vi lært meget om USA's mad, og i det hele taget hvordan amerikanere spiser. Der er stor forskel på Danmark og USA, når det handler om hvordan vi lever og spiser.

I USA er der mange mange flere fastfood-restauranter, end vi er vant til hjemme i Danmark. Og det er et klart tegn på, at mange amerikanere også spiser meget fastfood. Det er både billigt og nemt. Hvis man gerne vil lave mad hjemme i huset, bliver det dyrere. Og derfor bliver det nok også kun ved særlige lejligheder, eller hvis man gerne i familien vil have hyggen omkring bordet, at man spiser hjemme. Det er også hyggeligt at spise ude, og måske også et sted hvor man mødes med sine venner.
Desværre er fastfood oftes usundt.

I den tid vi nu har været her, har vi mindst én gang om dagen, fået fastfood eller noget take-away. Jeg kan godt lide det, men hvis jeg boede herovre, og det var menuen altid, ville jeg nok blive lidt træt af det i længden. Når vi bestiller mad, bestiller vi kun tre portioner, og det er rigeligt.

Her i Florida, er der meget Seafood, dvs. fisk, rejer og andre skaldyr. Det har vi også fået et par gange, og det smager godt, også fordi det er helt friskt. Sushi ligger som nummer 1 på mad vi godt kan lide. Og det kan de godt finde ud af at lave, ja faktisk er det det bedste sushi, vi nogensinde har fået.

Hvis man gerne vil have god hjemmelavet mad, skal man bare bruge lidt mere tid på det, for der er nemlig mange fine muligheder for noget godt mad. I supermarkederne har de alt, hvad man kan tænke sig(med undtagelse af havregryn og rugbrød, Oh No). Det er helt vildt, hvad man kan få i de supermarkeder, og alt ting er på en måde bare lidt større end i Danmark.

1 kommentar:

  1. Det er godt Ane, at du bekymrer dig for amerikanernes sundhed. Det lyder ikke til at du selv bliver forfalden til fast-food, selvom det smager godt i ny og næ.

    Prøv at lære amerikanerne at godt mad kommer fra Danmark, så vi kan få mere gang i eksporten.

    Kærlig hilsen til jer alle fem.

    Mormor og morfar

    SvarSlet