larsensrejser: Surprising Sedona

Fra Colorado kørte vi sydpå og gennem New Mexico, hvor vi gjorde et stop ved Aztec, som ikke har noget med Aztecere at gøre, men derimod puebloindianere. Disse har gennem århundrede bygget samlingsteder enten i klipper eller i det fri, hvor de forskellige små klaner kunne mødes om rituelle ceremonier. Ruinerne vidner om en veludviklet kultur med stort overskud og stederne har fortsat hellig betydning for de tilbageværende puebloindianere. Vi træder varsomt og med respekt, mens vi rystes over kummerligheden, vi oplever i de reservater, vi også kører igennem.

boldspil på campingpladsTilføj billedtekst

Uden at vide ret meget om stedet, udover at vores ven Alfonso engang for mange år siden havde været på highschool i dette smukke område, kørte vi videre til Sedona i Arizona. Forsyningerne var knappe og der var fyldt op på campingpladsen midt i byen, så optimismen var ikke på sit højeste. Da vi forgæves havde kigget efter et sted at handle kørte vi ind et sted, hvor der reklameredes med fotografering af aura og kortlægning af indre energier. Ikke noget, der appellerer særligt til mit temperament. Til gengæld lå der ved siden af en fantastisk butik med indianerkunst og andet lokal kunst, da det viser sig, at Sedona er kunstnerisk og åndeligt centrum midt i Red Rocks, der med sin storslåede skønhed tiltrækker spirituelle kræfter fra et stort område. Der var mange interessante ting at se på og blive inspireret af, og desværre kun plads til lidt i vores kufferter. Med os fik vi også en anvisning til nærmeste Safeway, hvor vi kunne få tanket op med varer af mere fysisk karakter. Vi kørte lidt uden for byen og fandt mellem bjergene en lille oase af høje træer, der netop var sprunget ud over en meget naturskøn lejrplads med alle de faciliteter, vi kunne ønske. Der lavede vi aftale for først et par nætter, men vi blev der i fire, da det netop var sådan et sted vi trængte til efter mange dage på farten og rigtig mange indtryk, der skulle bearbejdes. Børnene fandt hurtigt legekammerater; Asher fra Californien som efter én nat blev byttet ud med Julien og Victor fra Quebec. De sidste kunne ca. lige så meget engelsk som Aksel og Astrid, men det havde ingen indflydelse på legen, der foregik i højeste humør. Fantastisk som børn hurtigt og fordringsfrit kan kommunikere og finde ud af det sammen. Vi voksne kan lære meget af dem, men vi var nu selv gode til at finde ud af det med forældrene Renee Claude og Hugo. Inden formiddagskaffen havde vi fået udvidet vores horisont i at forstå lidt af den politiske problematik, der eksisterer omkring Quebecs tilhørsforhold eller mangel på samme til Canada. De føler sig i Quebec meget mere på bølgelængde med folk fra Europa, og brugte netop de skandinaviske lande som eksempler på, at det kan lade sig gøre med små selvstændige nationer i argumenterne for en løsrivelse. Vi måtte også konstatere, at vi i høj grad var på bølgelængde og delte mange synspunkter om store og små spørgsmål, der blev vendt de næste par dage. Vi sad til langt ud på aftenerne og spiste sammen og delte vores karton hvidvin og deres fine franske rødvin. Efter fire dage i Sedona med afslapning, hygge, leg og horisontudvidelse tog vi afsked med vore nye venner. Der blev udvekslet gaver og adresser og gensidige invitationer om at besøge hinanden. Med den fælles passion for skiferie blev mulighederne for at mødes i Frankrig endda drøftet. Udover den store sociale oplevelse var vi på en lille hike i de røde bjerge, hvor vi hvert øjeblik frygtede at støde på en klapperslange. Vi spiste is og shoppede i byen, der er omkranset af bjerge og som med sine flotte bygninger, små fine butikker og gode stemning inviterer turister. Jeg kan ikke forstå, at Sedona ikke nyder mere omtale i vores medbragte rejseguider. På mange måder restituerede, berigede og velforsynede drog vi i tirsdags videre vestpå. Vi ankom om aftenen til Las Vegas, hvor vi efter rundingen af den sidste bjergkam fik det flotteste syn af byen med alle de enormt mange lys.