Verdens største spillebule eller syndens hule

Olancha, 22. april, morgen, efter at være kørt gennem Death Valley i går. Smuk natur lige nedenfor Sierra Nevada bjergene. Mennesker, bygninger og RV-plads er ørkesløst - next stop før Ghost City.

Bedre tider - tilhører fortiden...

Vi har været 1½ døgn i Las Vegas. Vi forventede et mægtigt lysshow, masser af fake og turister af alle slags. Det svarede meget godt til forventningerne. Gøgl og glimmer, og rige muligheder for at bruge penge. Ingen af os besidder nogen form for spillertrang, og derfor var det end ikke på tale at få vekslet penge til spillebrikker eller adgang til de tusindvis af spilleautomater.

Vi gik ”the Strip” om aftenen. Det er her alle lysene kan ses og her, at der er mest aktivitet, inkl. shows der når ud på gaden. Vi gik igennem tre af de store kasinoer. Vi kunne ikke rigtig stoppe op og kigge, fordi børnene ikke må se for meget på, hvad der foregår – det er vist også den eneste moralske bremse, der findes på dette sted. Kasinoerne og de kulisser de ligger i, er enorme og har kostet vildt. Det er svært at begribe, at der kan omsættes så meget, at dette er en god forretning. I vores guidebog står der, at Las Vegas kasinoerne betaler 50 mia. kr i spilleskat hvert år. Hvis de beskattes med ca. 20 pct., svarer det til en fortjeneste på 250 mia. kr om året eller 685 mio. kr. om dagen eller 29 mio. kr. i timen. Det er store penge, og der er åbenbart store penge at få fat i, når kortene ruller og drinksene serveres af veldrejede unge damer. Ikke så underligt at enkelte tiggere og vandsælgere forsøger at få del i glæderne, når pengene sidder løst.

Byggerierne er enorme og vulgære. Vi møder Eiffeltårnet, Frihedsgudinden, en sfinks i original størrelse, en 106 meter høj pyramide indrettet med 4400 hotelværelser, et eventyrslot, en forhave indrettet med sørøverskib og vandbassiner, hvorfra der udgår shows hele aftenen, en anden hotelforhave er indrettet med en stor sø og springvand, der sprudler i takt til musikken (pris 200 mio. kr), triumfbuen, en lille kopi af Venedig med sejlende gondoler, og meget meget andet, og ikke mindst lys og storskærme alle vegne med alle mulige tilbud.

New York bragt til Vegas

Glimmer, guld og $

Det musiske springvand til 200 mille

Lysglimmer overalt..

En hel mexicansk landsby har også fået arbejde på gaden. De deler kort ud. Ikke så elegant som de ulastelige croupierer, der styrer spillebordene. Mexicanerne deler kort ud, der på en måde ligner de kort, vi brugte til bilspil i 70’erne. Bilerne og deres attributter er dog afløst af meget letpåklædte unge damer med deres attributter herunder deres vigtige telefonnummer – og med budskabet om leveringssikkerhed indenfor 20 min. Det er åbenbart også et stort marked. Der var i hvert fald mange kortuddelere – de kan nok tælles i hundreder. Derforuden blev samme budskab præsenteret på de rullende lastbilreklamer og avisstandere som vi kender med gratisaviser var fyldt op med kataloger med samme indhold. Kortuddelerne var ret aktive og, efter vores normer, ikke med den store situationsfornemmelse. Uagtet om jeg havde børnene i hånden eller Astrid på skulderen fik jeg nærmest påtvunget disse kort i hånden. De kunne, i deres iver, nok minde om gadesælgere i Afrika.

Vi må konstatere, at såvel spillebulen som syndens hule består. Vi blev ikke rigtigt fanget i nogen af dem. Blev lidt rigere på oplevelser – og overrasket – selvom vi var forberedt. Las Vegas er ikke vores drømmested – absolut et must see – når nu det er et ikon og staternes hurtigst voksende storby.