tirsdag den 29. marts 2011

På vej og on line

I dag skal vi køre 850 km fra Atlanta, Georgia til Piggot, Arkansas, hvor vi skal besøge familien Little. Vi stod tidligt op for at undgå den værste traffik omkring Atlanta, og det gik nogenlunde nemt at komme nordpå selvom den femsporede motorvej var fuldstændigt rødt oplyst i vores side og hvid i den modsatte. Nu nogle timer senere, hvor vi kører i Tennessee er trafikken væsentlig taget af, og vi holder fint en fart på de tilladte 70 miles i timen. Vi kører i skiftende landskaber med åbne marker og høje bjergsider i retning mod Nashville. Temperaturen er faldet med ca. 20-25 grader siden vi forlod Florida, og hvor dér var grønt og blomstrende allevegne, er træerne her nordpå kun lige netop sprunget ud.      


På bagsædet er der helt ro. èn ser film, en anden hører musik på Ipod og en tredje udforsker mulighederne på den nyerhvervede Ipod touch. Telefonen, der lige nu fungerer som GPS via det trådløse WIFI (hotspot) styrer vores chauffør, mens jeg altså kan skrive lidt på blokken. Vi er veludrustede ud i legetøj og behøver derfor faktisk ikke tale eller genere hinanden på så lang en køretur. Det gør vi nu nogle gange alligevel - altså taler, fjoller, synger eller driller hinanden, og alt i alt går det meget fint med at få tiden til at gå på de lange motorvejsstræk.   

1 kommentar:

  1. Sååå... har jeg osse fundet blokken (tak for linken!) og læst alle indlæg. Wow! Spændende! Glæder mig til mere, inkl. billeder (dejligt at se på heldige kartofler!). ;)

    PK (Tjekkeonkel)

    SvarSlet