På besøg i Piggott, Arkansas

Som tidligere nævnt mødte vi for få dage siden en meget imødekommende amerikansk dame, hendes søn og hendes forældre på et museum i Florida. Vi blev inviteret til at besøge dem, deres skole og deres farm i Piggott i Arkansas, hvilket vi uden tøven takkede ja til. Efter lang køretur fra Atlanta tirsdag, ankom vi planmæssigt til Piggott i det nordlige Arkansas tæt på grænsen til Missouri. Sandra, hendes mand Rick og sønnen Larerick tog imod os i det meget store og standsmæssige hus lige uden for byen og lidt på afstand af deres 1600 ha store landbrug, der lå spredt flere steder i området. Kort efter ankom også Sandras forældre, der boede tæt på. De ville også hilse på.

Vi - og efter sigende også de - havde glædet os meget til dette besøg, der på helt tilfældigvis blev arrangeret og nu altså realiseret. Vi var stadig imponerede over åbenheden og gæstfriheden, som vi her mødte. Sandra og sønnen Larerick, som vi jo allerede havde mødt, havde lovet at de ville gøre alt for, at vores visit ville blive rart, og dét fik vi nu at opleve.    

Sandra viste mig rundt i det imponerende hus, der havde ikke mindre end 6 badeværelser, elevator, hall med fin svungen trappe, kælder med diverse boksebolde, bordfodbold m.v., gæsteværelser på stribe og selvfølgelig en kæmpe pool. Det var ikke uden en vis stolthed, hun viste huset frem, som de selv havde bygget for 8 år siden, og med hjælp fra en "decorator" var der kælet for hver lille detalje. Vi blev beværtet med aftensmad fra den lokale barbecue (spareribs, coleslaw, kartoffelsalat og dressinger), som blev indtaget i den tungt møblerede spisestue. Denne lå op til kontoret, som var rigt dekoreret med udstoppede jagttrofæer, som vidnede om mandens og sønnens store hobby. Som understregning af det velbeslåede amerikanske billede havde familien ikke mindre end ni store biler, hvoraf de fire dog blev brugt på farmen. Sidst, men ikke mindst imponerende var den 16-årige søns residens, der omfattede hele 2. salen og bestod af værelse, soveværelse, tv-stue, badeværelse og walk-in closet. Der var indrettet med alskens John Deere merchandise såsom puder, tapetborter, middagsstel, vægdekorationer foruden en enorm mængde af legetøj, der stod linet op på hylder og gulv. Jeg kender mange drenge, der ville blive grønne af misundelse, men måske er de fleste nok lidt yngre end 16 år.

Det var rigtigt meget af det gode...og en lidt anden standard end vi og vel for den sags skyld også de fleste amerikanere er vant til. Vi følte os imidlertid særdeles velkomne, og snakken gik frit og ubesværet mellem både voksne og børn. Nysgerrigheden var stor fra begge sider, og der blev i stor udstrækning udvekslet informationer om stort og småt fra to meget forskellige og på visse punkter også ret ens verdener. Især Sandra var både meget imødekommende, meget åben, meget nysgerrig og meget talende. Hendes mand Rick var en noget mere konservativ og liberalt tænkende amerikansk landmand, der her før forårsarbejdet havde god tid og sit på det tørre. Om ikke lang tid vil det imidlertid nok også vise sig, at han er en ganske effektiv og dygtig landmand. Vi havde en meget hyggelig aften og hørte ikke meget til de yngre, der havde gang i udvekslingen af musik, spil og gensidig nysgerrighed. Det blev vist derfor lidt for sent, og vi skulle jo ellers tidligt op og med Sandra og Larerick i skole næste dag...