mandag den 4. april 2011

Risbønder i Arkansas - arbejder også i vand

Mens resten af familien var i skole tog jeg ud og så på landbrug i det nordøstlige Arkansas. Rick har gode folk og markerne var fortsat bløde, så han kunne heldigvis afse tid til en rundvisning.

Først ved den lokale John Deere forhandler, hvor han vist er en god kunde, hvor der fulgte lidt snak med både værksted og salgskontor. De mente ikke, der var grund til at tage en bankmand med - og nok heller ikke, at jeg skulle regne med, at det jeg fik at se, var at regne for at være reglen blandt de lokale landmænd. Hyggelige folk - som vist også får bustet humøret af de aktuelle historisk høje afgrødepriser.

Det blev til en lang køretur. Rick driver meget jord og der er store afstande. Det krævede hård koncentration at følge med i fagudtryk og lokale navne - ikke mindst, når de udtrykkes i en markant sydstatsdialekt.

Der holdes nærmest ikke husdyr i dette område. Derfor handler landbruget om markburg og det i stor og tung skala. Markerne er flade som en pandekage - eller også bliver de det. Det handler nemlig om at få helt flade marker. Så kan man oversvømme markerne og dyrke ris. Andre marker dyrkes med en svag hældning således vandet pumpes ind i ene ende, og så løber det selv til den anden ende. Der er derfor meget tungt arbejde med at jævne marker. Det kræver stort grej - og det har de. Maskinerne er nu også udstyret med lasere, GPS og autostyring og samlet set er der investeret store summer i mekanik.



Det ligner, at dette er effektiv dyrkning og disse teknikker har formentligt også skubbet til strukturudviklingen. Der er nærmets ingen familiebrug tilbage, og der er mange store brug mellem 1500 og 5000 ha. Det er kedeligt land at kigge på, på denne årstid, men jeg er ikke i tvivl om at dette fede jord, i stærk varme og med rigeligt vand giver gode udbytter. De dyrker ris, hvede, majs og sojabønner.

Vi var forbi nogle af de andre farme. Mange steder står der helt nyt full-line grej primært fra den lokale JD-forhandler. Vi mødte også nogle af de andre farmere, der også ventede på bedre vejr. De brugte så i stedet tiden på at køre lidt rundt og snakke med hinanden, og en flok mødtes også til frokost på den lokale kro. Det gav altså indtryk af et noget andet arbejdspres end det jeg kender hjemmefra..... De havde til gengæld større biler, større sofaer og bedre tid til at gå på jagt.

Præmisserne - eller rammevilkårene - er helt anderledes. Der skal ikke søges om byggetilladelser eller miljøgodkendelser. Vand er der rigeligt af, så man pumper bare alt det op man skal bruge.

Jagt fylder meget for Rick. Han går selv meget på jagt, og de har en del hjorte i skovene, som han også skal se til. De skyder lidt kalkuner, og det helt store jagtemne er ænder. Han udlejer andejagter til gode penge og jægerne enten lejer eller køber de huse, der bliver til overs, når landbrugene nedlægges. Sidste sæson skød de 4800 ænder på hans ejendomme. Andejagten varer i 60 dage.

En del af dagen kørte jeg med Ricks svigerfar - Larry. Han er også landmand og havde ligeledes god tid. Det blev til mange kilometer med ham, idet han har en gård i Poplar Bluff  - 50 km længere nordpå - som vi også skulle se. Der stod et dejligt stuehus som vi gerne måtte låne alt det vi ville. Det bliver der desværre ikke lejlighed til i denne omgang.

Samlet set et indtryk af et landbrug i en langt bedre økonomisk forfatning end meget af det danske. De har heller ikke så travlt - de har rent faktisk nok en noget større udfordring i at få tiden til at gå.

Vi har endnu engang været privilligeret af at møde nogle meget gæstfrie og rare mennesker, der ville gøre alt det bedste de kunne for at gøre besøget til en god oplevelse. Det er de til fulde lykkedes med - og vi håber vi kan få held af at gøre gengæld en anden dag.

Det var så Piggott og familien Little på 25 timer. Spændende, uventet og berigende. Dejligt at der er plads og mod til at være impulsiv - det skal vi nok huske at inddrage i vores hverdag når vi kommer hjem igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar