Californiens kyst kysser farvel

Turen langs kysten og Highway 1 efterlader én hensat i en filmisk storhed, og man er aktør - omend med en lille rolle - i dette helt fantastisk flotte sceneri, der byder på uendeligt vilde og fantastiske landskaber, søde og skæve mennesker og masser af spændende oplevelser. Der har været whalewatching fuldt på højde med Discovery Channel, babes og surfere, der giver den fuld gas, celebrity cruises, badebyer og laid back hippiestil, der leder tankerne i retning af en '68 bevægelse, fancy og friske fiskerestauranter (sorry we don't serve breakfast!  - we're out catching the food..), dansk wienerbrød i Solvang, cowboycafé med udstoppede bjørne, funparks, gøgl og beachvolley, vineyards med tasting og enorme artiskok- og salatmarker, redwoods og gigantiske træer, overdådigt blomsterflor, verdenskendt universitetsby med masser af studerende, international storbystemning og seværdigheder, vi kender fra film. Californien lever fuldt op til forventningerne og efterlader et uudsletteligt indtryk. Det har alt det andet vi har oplevet i USA nu også gjort, selvom disse indtryk nu nok har været knapt så højtråbende..

Vi har i de seneste par uger nydt den amerikanske vestkyst først i autocamperen, som vi afleverede i San Francisco d. 4. maj og de sidste fem dage i en udlejningsbil, der kan tage os alle steder. Vi kan anbefale Ynez Valley med de flotte grønne bakker og bjerge og de fine hvidvine. I Monterey blev vi imponerede af, at man der har den bedste mulighed for at se hvaler i hele verden, hvilket vi da også selv fik at opleve  både fra kysten og fra båd.

Vi startede den sidste del af vores rejse i Berkeley, hvor vi blev et par nætter, mens mens vi nød studenterlivsstemningen og ikke mindst den gode mad. De seneste dage  har vi været i San Francisco, hvor vi hvinende har kørt rundt i de stejle gader, målløse har nydt de mange helt fantastiske udsigter, undrende gloet på de farverige mennesker, mens vi har suget alle de mange impulser. San Francisco henregnes ikke uden grund til en af USA's smukkeste byer, og så er der nok også lidt New Yorkerstemning, som er meget forskellig fra det, vi ellers har mødt på vores vej.

Vi er nu på vores sidste dag fyldt op med indtryk. Vi er taknemmelige for at have haft denne fantastiske mulighed. Vi er glade for den imødekommenhed, vi har mødt overalt. Vi er imponerede over de mange forskellige og fantastiske landskaber. Vi er inspirerede. Vi er mætte. Vi er trætte. Vi glæder os nu til at komme hjem igen...   

I dag har vi været på Hvaltur. Det er verdens bedste sted og se hvaler. Først så vi delfiner . Der var tre forskellige slags. Den ene var størst og havde et fladt hoved. Den anden var lille og svømmede en halv meter fra båden. Den tredje var også lille og svømmede også lige ved siden af båden. Den hoppede op og ned ligesom på film. Vi så også pukkelhvaler som kan blive femten meter. Den sprøjtede tre meter op i luften. Vi så deres hale og vi fik en god film. Jeg gad godt at se blåhvaler og spækhuggere som også er i området. Vi så søløver som lå i havnen og fedede den. Jeg synes at det var fedt.

Skal vi blive ved med at se hvaler

Fredag kørte vi til LA området. Vi ville gerne ned til havet og undervejs kunne vi dreje forbi 90210, som nogen kender fra gamle dage. Endeligt kom vi ud til havet og ret hurtigt blev det til Malibu Beach. Et navn vi kender - og som er et ikon blandt surfere og en del kendisser. Vi kørte bare - som vi så tit gør. Så folk og huse af alle slags. Pludselig stod der Malibu Beach Camping. Det tog vi på stedet - incl en udsøgt havudsigt 30 m. over havet, men ganske tæt på. Godt nok turens dyreste campingsovernatning, men ubetinget også med den bedste placering - 180 graders frit udsyn til Stillehavet.

Udsigt til pelikaner og The Pacific....

En god nattesøvn stimuleret af havet konstante buldren i baggrunden, blev afløst af en dejlig morgenløbetur på stranden. Mellem vand og dejlige strandhuse. Nogen bygget for længe siden og holdt i samme stil. Andre udsat for dyre forvandlingsnumre og nu udstrålende det moderne og ekstravagante. Retur til resten af familien, der nød morgenmaden med omtalte udsigt. De havde selvfølgelig set delfiner og søløver. MEN, de havde også set hvaler. Jeg fik også lavet en tallerkenen med den dejlige morgenmad vi efterhånden har fået for vane at lave. Nu var jeg klar til at spise og holde øje.

Det er nærmest mediterende bare at sidde der og kigge på det fantastiske hav. Jeg så også delfiner og søløver. OG pludselig så jeg også en stor hval tømme sit åndehul, en stor ryg og en halefinne. Aksel og jeg blev på bænken en time mere, mens alle tre piger tog en lang strandtur.

Jeg takkede campingmanden for den fine oplevelse det var at overnatte her. Han var overrasket over, at vi havde set hvaler og fortalte, at der faktisk var bedre mulighed for at se dem lidt længere mod vest, hvor en tange går tæt på deres sædvanlige rute. Det måtte vi prøve.

Afsted i campingbussen og endnu en ureglementeret parkering ved siden af alle de andre. Vi kiggede på surfere der ventede på "bølgen", mens vi fortsat spejdede efter de store havdyr. Vi kunne se at der var et udsigtpunkt lidt længere henne - så vi begav os på vej. Her begyndte det. Tæt på at være der, kunne jeg, helt tæt på kysten, og kun 30 meter fra nærmeste surfer - se en kæmpe nærme sig havoverfalden. Det viste sig hurtigt at være en fuldvoksen pukkelhval og dens kalv på tur. De blev længe meget tæt på kysten. De legede rundt om et stenrev og gav underholdning for alle pengene. Det var uovertruffent fantastisk.

Spejder efter hvaler - eller surfere...

Endnu en hvalspejder, med fantastiske huse og strand i baggrunden

Retur til bilen efter en enestående oplevelse. Ungerne som oftest forrest og nu kom spejderne retur med meldinger om at politiet holdt ved vores bil. De velstående beboere er åbenbart træt af besøgende og tilkalder derfor ordensmagten. Den flinke officer var led ved at skrive regningen på 45$, men de bliver nødt til at reagere på de opringninger de får. Det var en overskuelig regning - og da rent faktisk billigt for den oplevelse vi lige havde haft.

Næste dag besøger vi det fine Santa Barbara. Vandrer ud på enden af molen sammen med mange andre. En del af dem fanger krabber, og det er mange interesseret i. Vi har før set krabber og kigger i stedet ud over vandet. Vi ser igen de store pukkelhvaler som passerer tæt på kysten igen. Det er vi vist de eneste der ser - og det er igen en enestående oplevelse. Aksel - vores hvalekspert - begriber ikke det er rigtigt - men fornøjes også stort af det fantastiske syn. Vi håber vi igen får fornøjelsen - vi holder i hvert fald øje når vi får lejlighed til det.

Grand Canyon

Nu er det vel en 10-12 dage siden vi var i Grand Canyon. Men vi har oplevet en masse her på det sidste, så jeg har ikke helt haft så meget tid til at skrive rigtigt.

Vi kom en onsdag aften hvor det var fuldstændigt mørkt. Vi kunne ikke se noget – bare forestille os, at 20 meter længere henne var Grand Canyon, 1,6 km dyb, direkte ned ad! Vi gik ud, og kunne bare skimte et kæmpe hul.

Næste dag besluttede vi at gå en tur ned på 5 km. Hvis man vil gå hele vejen ned, vil det tage 2 dage, så det skulle vi ikke. Selvom stierne er rimelig sikre, skulle man alligevel koncentrere sig om at gå ordenligt på stierne. Man skal ikke gå med lukkede øjne, for 1 meter i den gale retning, og man er på vej ned i døden, arg! Både på vej ned og op, kom der mulddyr gående. Det var sejt at se, hvordan de store dyr bare går i en fin række efter hinanden, på så smalle stier. Mulddyrene fragter alt hvad der skal fra toppen, og ned til bunden i Grand Canyon. Tourister kan også få fornøjelsen af at ride på mulddyrene ned.

Den 5 km lange tur var en fin tur. Det var lige tilpas længde, og der var også tid til pauser. Selvom turen ikke var så lang, fik vi fint fornemmelsen af hvor stort det er. Grand Canyon er 446 km lang, op til 30 km bred, og som sagt 1,6 km dyb. I bunden af Grand Canyon løber Coloradofloden, som er en af de vigtigste årsager til at Grand Canyon eksisterer i dag. Næste dag tog far og mig til et foredrag om hvordan Grand Canyon er opstået. Det var en godt foredrag, så nu kan jeg vist skrive en rimelig geografirapport om Grand Canyon.

Jeg forstår godt hvorfor man hører så meget om lige Grand Canyon, for det er bare så vildt, og så stort. Det er svært at forestille sig hvor enormt det egentligt er. Det er helt klart en oplevelse værd, og noget jeg altid vil kunne huske jeg har set.

Fin i Las Vegas

Las Vegas efterligner meget. De har Fx Lavet Eiffeltårnet og en pyramide og en stor sfinks. Et af kasinoerne heder New York og de har frihedsgudinen. Las Vegas er kæmpestor og der er masser af mennesker i fint tøj. Jeg har fået lavet krøler i Las Vegas

Surprising Sedona

Fra Colorado kørte vi sydpå og gennem New Mexico, hvor vi gjorde et stop ved Aztec, som ikke har noget med Aztecere at gøre, men derimod puebloindianere. Disse har gennem århundrede bygget samlingsteder enten i klipper eller i det fri, hvor de forskellige små klaner kunne mødes om rituelle ceremonier. Ruinerne vidner om en veludviklet kultur med stort overskud og stederne har fortsat hellig betydning for de tilbageværende puebloindianere. Vi træder varsomt og med respekt, mens vi rystes over kummerligheden, vi oplever i de reservater, vi også kører igennem.

boldspil på campingpladsTilføj billedtekst

Uden at vide ret meget om stedet, udover at vores ven Alfonso engang for mange år siden havde været på highschool i dette smukke område, kørte vi videre til Sedona i Arizona. Forsyningerne var knappe og der var fyldt op på campingpladsen midt i byen, så optimismen var ikke på sit højeste. Da vi forgæves havde kigget efter et sted at handle kørte vi ind et sted, hvor der reklameredes med fotografering af aura og kortlægning af indre energier. Ikke noget, der appellerer særligt til mit temperament. Til gengæld lå der ved siden af en fantastisk butik med indianerkunst og andet lokal kunst, da det viser sig, at Sedona er kunstnerisk og åndeligt centrum midt i Red Rocks, der med sin storslåede skønhed tiltrækker spirituelle kræfter fra et stort område. Der var mange interessante ting at se på og blive inspireret af, og desværre kun plads til lidt i vores kufferter. Med os fik vi også en anvisning til nærmeste Safeway, hvor vi kunne få tanket op med varer af mere fysisk karakter. Vi kørte lidt uden for byen og fandt mellem bjergene en lille oase af høje træer, der netop var sprunget ud over en meget naturskøn lejrplads med alle de faciliteter, vi kunne ønske. Der lavede vi aftale for først et par nætter, men vi blev der i fire, da det netop var sådan et sted vi trængte til efter mange dage på farten og rigtig mange indtryk, der skulle bearbejdes. Børnene fandt hurtigt legekammerater; Asher fra Californien som efter én nat blev byttet ud med Julien og Victor fra Quebec. De sidste kunne ca. lige så meget engelsk som Aksel og Astrid, men det havde ingen indflydelse på legen, der foregik i højeste humør. Fantastisk som børn hurtigt og fordringsfrit kan kommunikere og finde ud af det sammen. Vi voksne kan lære meget af dem, men vi var nu selv gode til at finde ud af det med forældrene Renee Claude og Hugo. Inden formiddagskaffen havde vi fået udvidet vores horisont i at forstå lidt af den politiske problematik, der eksisterer omkring Quebecs tilhørsforhold eller mangel på samme til Canada. De føler sig i Quebec meget mere på bølgelængde med folk fra Europa, og brugte netop de skandinaviske lande som eksempler på, at det kan lade sig gøre med små selvstændige nationer i argumenterne for en løsrivelse. Vi måtte også konstatere, at vi i høj grad var på bølgelængde og delte mange synspunkter om store og små spørgsmål, der blev vendt de næste par dage. Vi sad til langt ud på aftenerne og spiste sammen og delte vores karton hvidvin og deres fine franske rødvin. Efter fire dage i Sedona med afslapning, hygge, leg og horisontudvidelse tog vi afsked med vore nye venner. Der blev udvekslet gaver og adresser og gensidige invitationer om at besøge hinanden. Med den fælles passion for skiferie blev mulighederne for at mødes i Frankrig endda drøftet. Udover den store sociale oplevelse var vi på en lille hike i de røde bjerge, hvor vi hvert øjeblik frygtede at støde på en klapperslange. Vi spiste is og shoppede i byen, der er omkranset af bjerge og som med sine flotte bygninger, små fine butikker og gode stemning inviterer turister. Jeg kan ikke forstå, at Sedona ikke nyder mere omtale i vores medbragte rejseguider. På mange måder restituerede, berigede og velforsynede drog vi i tirsdags videre vestpå. Vi ankom om aftenen til Las Vegas, hvor vi efter rundingen af den sidste bjergkam fik det flotteste syn af byen med alle de enormt mange lys.

Ane i Red Rocks Sedona 

Aksel foran én af de mange flotte kaktus

Astrid lige før Tarzanspring

Astrid springer ud i floden

Nederst fra venstre Aksel, Astrid, Victor, Julien, Renee Claude. Øverst Ane, Lotte og Hygo 

Verdens største spillebule eller syndens hule

Olancha, 22. april, morgen, efter at være kørt gennem Death Valley i går. Smuk natur lige nedenfor Sierra Nevada bjergene. Mennesker, bygninger og RV-plads er ørkesløst - next stop før Ghost City.

Bedre tider - tilhører fortiden...

Vi har været 1½ døgn i Las Vegas. Vi forventede et mægtigt lysshow, masser af fake og turister af alle slags. Det svarede meget godt til forventningerne. Gøgl og glimmer, og rige muligheder for at bruge penge. Ingen af os besidder nogen form for spillertrang, og derfor var det end ikke på tale at få vekslet penge til spillebrikker eller adgang til de tusindvis af spilleautomater.

Vi gik ”the Strip” om aftenen. Det er her alle lysene kan ses og her, at der er mest aktivitet, inkl. shows der når ud på gaden. Vi gik igennem tre af de store kasinoer. Vi kunne ikke rigtig stoppe op og kigge, fordi børnene ikke må se for meget på, hvad der foregår – det er vist også den eneste moralske bremse, der findes på dette sted. Kasinoerne og de kulisser de ligger i, er enorme og har kostet vildt. Det er svært at begribe, at der kan omsættes så meget, at dette er en god forretning. I vores guidebog står der, at Las Vegas kasinoerne betaler 50 mia. kr i spilleskat hvert år. Hvis de beskattes med ca. 20 pct., svarer det til en fortjeneste på 250 mia. kr om året eller 685 mio. kr. om dagen eller 29 mio. kr. i timen. Det er store penge, og der er åbenbart store penge at få fat i, når kortene ruller og drinksene serveres af veldrejede unge damer. Ikke så underligt at enkelte tiggere og vandsælgere forsøger at få del i glæderne, når pengene sidder løst.

Byggerierne er enorme og vulgære. Vi møder Eiffeltårnet, Frihedsgudinden, en sfinks i original størrelse, en 106 meter høj pyramide indrettet med 4400 hotelværelser, et eventyrslot, en forhave indrettet med sørøverskib og vandbassiner, hvorfra der udgår shows hele aftenen, en anden hotelforhave er indrettet med en stor sø og springvand, der sprudler i takt til musikken (pris 200 mio. kr), triumfbuen, en lille kopi af Venedig med sejlende gondoler, og meget meget andet, og ikke mindst lys og storskærme alle vegne med alle mulige tilbud.

New York bragt til Vegas

Glimmer, guld og $

Det musiske springvand til 200 mille

Lysglimmer overalt..

En hel mexicansk landsby har også fået arbejde på gaden. De deler kort ud. Ikke så elegant som de ulastelige croupierer, der styrer spillebordene. Mexicanerne deler kort ud, der på en måde ligner de kort, vi brugte til bilspil i 70’erne. Bilerne og deres attributter er dog afløst af meget letpåklædte unge damer med deres attributter herunder deres vigtige telefonnummer – og med budskabet om leveringssikkerhed indenfor 20 min. Det er åbenbart også et stort marked. Der var i hvert fald mange kortuddelere – de kan nok tælles i hundreder. Derforuden blev samme budskab præsenteret på de rullende lastbilreklamer og avisstandere som vi kender med gratisaviser var fyldt op med kataloger med samme indhold. Kortuddelerne var ret aktive og, efter vores normer, ikke med den store situationsfornemmelse. Uagtet om jeg havde børnene i hånden eller Astrid på skulderen fik jeg nærmest påtvunget disse kort i hånden. De kunne, i deres iver, nok minde om gadesælgere i Afrika.

Vi må konstatere, at såvel spillebulen som syndens hule består. Vi blev ikke rigtigt fanget i nogen af dem. Blev lidt rigere på oplevelser – og overrasket – selvom vi var forberedt. Las Vegas er ikke vores drømmested – absolut et must see – når nu det er et ikon og staternes hurtigst voksende storby.